Anne Sanne Lis // Hjalmer - Rock i Lunden 2019

Eventinformation

Dato 17. august 2019

Tidspunkt 18:00

Venue Friluftsscenen Lunden

Lørdag den 17. august får du mulighed for at opleve tre af landets allerstørste og mest veletablerede sangerinder og en ung fynbo der er godt i gang med at charmere sig ind på livet af danskerne. Anne Sanne Lis De tre ikoniske danske sangerinder har - sammen og hver for sig - skrevet sig ind i vores kollektive bevidsthed, og deres sange og musik er soundtracket til mange danskers ungdom og liv. Listen af hits signeret af de tre kvinder - alene eller sammen - er alenlang, og tilsammen har Anne, Sanne og Lis udgivet mere end 75 albums, hvortil kommer et hav af opsamlinger. De har således nok af materiale at vælge fra, når de skal finde repertoiret til de kommende koncerter. Men trioen har allerede besluttet, at grundstammen bliver sange fra deres fælles tid i Anne Linnet Band. Derudover vil de naturligvis også spille sange fra deres respektive solokarrierer. Hjalmer Den unge fynbo Hjalmer er godt i gang med at charmere sig ind på livet af danskerne med varme og klassiske popsange om flygtig kærlighed og ungdommens udfordringer. Som et lyn fra en klar himmel bragede den overbevisende sanger og sangskriver ind på den danske musikscene med debutsinglen ”Hjem Til En Anden” i 2017, der inden længe blev fulgt op af EP’en “Skabt Til At Være Ung”. Siden da er det gået stærkt for Hjalmer, der har haft travlt med en lang række festivaljobs, en landsdækkende turné og sine to seneste singler “Dig & Mig” og “Lige Nu”. Med mere end 10 millioner afspilninger på Spotify har Hjalmer hurtigt markeret sig som én af de mest interessante og talentfulde nye stemmer herhjemme.

Queen Machine // JOHN - Rock i Lunden 2019

Queen Machine og Rasmus Bjerg i rollen som John Mogensen, skyder årets Rock i Lunden-program i gang

 

Læs mere

Anne Sanne Lis // Hjalmer - Rock i Lunden 2019

Tre ikoniske danske sangerinder

 

Læs mere

NIK & JAY // FOOL - Rock i Lunden 2019

Der bliver varmt i Lunden, når NIK & JAY rammer Rock i Lunden den 28. juni

 

Læs mere

D-A-D // De Underjordiske - Rock i Lunden 2019

Er I klar til en aften i rockens tegn?

 

Læs mere

Musikforeningen Eigils | Enggade 4 | DK-8700 Horsens | e-mail: info(Slet parentes og indhold!)@(Slet parentes og indhold!)eigils.dk