Dato 14. juni 2025
Tidspunkt 18:00
Venue Lunden, Horsens
Burhan G har været på toppen af dansk musik gennem mere end 20 år, som hele Danmarks foretrukne ”ballademager” – og sommeren 2025 står i Burhan G’s tegn! Med sangene fra sit imponerende bagkatalog af guld- og platinhits, er Burhan G blevet samlingspunkt for hele nationen og popfans på tværs af generationer. Og alle synger med, når Burhan i front for sin anmelderroste musikfamilie, kvindebandet The SuperNature, sætter nye standarder for hvor eksplosiv, storslået og spektakulær festen kan blive på en dansk livescene. Burhan G har udgivet hele syv studiealbums, ført an af de ikoniske, ’Playground’ og ’Breakout’, som definerede dansk R&B i 00’erne. I 2010 udkom det selvbetitlede debutalbum på dansk, som er solgt i svimlende 6 x platin og skrev sig direkte ind i vores allesammens sangskat med hits som ’Jeg’ i Live’, ’Mest Ondt’ og ’Tættere På Himlen’. Burhan G har gennem de seneste år også komponeret musik til ’Matador The Musical’ og ikke mindst givet julen nye toner med ’Tinka’. Senest har han udgivet musik under overskriften ’GENERATIONER’, hvor han samarbejder med navne som Tessa, Pil, Kidd og Tobias Rahim. Jada er blevet et forbillede, en inspiration og stemme for en hel generation, der kan relatere til og spejle sig i hendes autentiske musik og ærlige og opløftende tekster. Da Jada udgav sit debutalbum ’I Cry A Lot’ i 2019 kvitterede både Politiken, Gaffa og Soundvenue med fem stjerner. Nu, tre år og 14 anerkendende priser senere, har Jada for alvor etableret sig som en af de største popstjerner på den danske musikscene og i slutningen af maj 2024 delte hun sit andet album, der bærer titlen ’Elements’, med resten af verden. På albummet tager Jada lytteren med på en ærlig rejse gennem et væld af forskellige følelser, oplevelser og nuancer, der på albummet, og som titlen antyder, er inddelt i fire elementer, der på én og samme gang adskiller sig fra hinanden og smelter sammen: ”Ild repræsenterer transformation, seksualitet, passion og det smertefulde i at noget må brænde op, for at nye ting kan opstå. Luft repræsenterer skift, overgivelse, nye perspektiver. Jord repræsenterer sorg, ens rødder, og livets cyklus. Vand repræsenterer nydelse, styrke og bevægelighed”, fortæller Jada om de fire elementers betydning.